Gode råd timer 5 min. læsning

Afdragsordninger: Hvornår og hvordan du tilbyder dem

En afdragsordning kan være den hurtigste vej til dine penge, når kunden vil betale, men ikke kan betale det hele på én gang. Sådan aftaler du en ordning, der holder, også juridisk.

calendar_today 14. oktober 2026 update Opdateret 2. november 2026 timer 5 min. læsning
image

Hvornår giver en afdragsordning mening?

Ikke alle kunder, der betaler for sent, er uvillige til at betale. Mange har et midlertidigt likviditetsproblem og vil gerne af med gælden: bare ikke på én gang. Her kan en afdragsordning være den hurtigste og billigste vej til dine penge. Alternativet (inkasso, betalingspåkrav eller retssag) tager tid og koster gebyrer, og hvis kunden reelt ikke kan betale det hele, får du måske ikke mere ud af det.

En afdragsordning er typisk et godt valg, når:

  • kunden anerkender kravet og har en realistisk plan for at betale
  • kunderelationen har værdi for dig fremover
  • beløbet er så stort, at kunden ikke kan betale det på én gang

Den er et dårligt valg, når kunden bestrider kravet, ikke svarer, eller allerede har misligholdt tidligere aftaler.

Vurdér kundens betalingsevne

Før du siger ja, så få et overblik over, om ordningen er realistisk. Spørg kunden, hvad de kan betale pr. måned, og hvornår. Er kunden en virksomhed, så tjek seneste årsrapport og status i CVR-registret. En ordning, der er for stram, bliver ofte misligholdt; en ordning, der er for lang, binder dig til en risiko i lang tid.

Eksperttip: Bed om en førstebetaling

Aftal, at første rate betales med det samme, gerne et lidt større beløb. Det viser, at kunden mener det alvorligt, og det reducerer din risiko fra dag ét.

Hvad skal aftalen indeholde?

Lav altid aftalen skriftligt: en e-mail, som kunden bekræfter, er bedre end ingenting, men et underskrevet dokument er bedst. Aftalen bør indeholde:

  • Det samlede beløb, kunden skylder, opdelt i hovedstol, renter og gebyrer
  • Ratebeløb, betalingsdatoer og antal rater
  • Om der løber rente i aftaleperioden, og med hvilken sats
  • Hvad der sker, hvis en rate ikke betales, fx at hele restgælden forfalder til betaling med det samme
  • Hvordan og hvortil der betales

Renter og gebyrer i aftaleperioden

Medmindre andet aftales, fortsætter morarenten efter renteloven med at løbe af restgælden: referencesatsen plus 8 procentpoint om året (renteloven § 5). Over for erhvervskunder kan du som udgangspunkt aftale en anden rente. Over for forbrugere kan rentelovens regler ikke fraviges til forbrugerens skade, og en afdragsordning med renter eller gebyrer kan i nogle tilfælde være omfattet af kreditaftaleloven, som stiller særlige krav til aftalen. Tilbyder du forbrugere afdrag med omkostninger, bør du derfor søge rådgivning eller lade et inkassobureau eller en advokat stå for aftalen.

Har du allerede krævet rykkergebyrer, gælder rentelovens loft fortsat: højst 100 kr. pr. rykker for højst 3 rykkere (renteloven § 9 b).

Afdragsordningen og forældelse

En afdragsordning har en vigtig sidegevinst: Når kunden erkender gælden, fx ved at indgå aftalen eller betale afdrag, afbrydes forældelsen (forældelsesloven § 15). Den almindelige forældelsesfrist på 3 år begynder så at løbe forfra. Almindelige rykkere afbryder derimod ikke forældelsen.

Får du kunden til at underskrive et gældsbrev, hvor gælden anerkendes skriftligt, styrker du din position yderligere. Står der udtrykkeligt i gældsbrevet, at det kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, kan du efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5, gå direkte til fogedretten, hvis aftalen misligholdes, uden først at skulle have en dom eller et betalingspåkrav.

Eksperttip: Brug et gældsbrev ved større beløb

Ved større beløb bør afdragsordningen indgås som et skriftligt gældsbrev, der er underskrevet af kunden og udtrykkeligt angiver, at det kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Det kræver lidt mere arbejde nu, men kan spare dig for både tid og omkostninger senere. Få evt. en advokat til at udforme det.

Når ordningen bliver misligholdt

Følg op med det samme, hvis en rate udebliver. Kontakt kunden og hør, hvad der er sket: måske er det en forglemmelse. Betales der ikke, kan du gøre aftalens misligholdelsesklausul gældende, så hele restgælden forfalder, og sende sagen videre. Husk, at skyldneren skal have et korrekt påkrav med en frist på mindst 10 dage (inkassolovens § 10), før sagen overgives til inkasso: har du allerede sendt et korrekt påkrav før aftalen, så få afklaret med din rådgiver, om et nyt er nødvendigt.

Tjekliste

  • Kunden anerkender kravet og har en realistisk betalingsplan
  • Aftalen er skriftlig og angiver beløb, rater, datoer, rente og misligholdelse
  • Forbrugere: overvej kreditaftaleloven, hvis der er renter eller gebyrer
  • Ved større beløb: brug et gældsbrev med klausul om tvangsfuldbyrdelse
  • Følg op på hver rate, og reagér hurtigt ved misligholdelse

Kom i gang

En god afdragsordning kan redde både dine penge og kunderelationen. Er sagen kompliceret, eller er kunden en forbruger, kan det være en fordel at lade en professionel stå for aftalen. Via InkassoHurtig kan du indhente uforpligtende tilbud fra politiautoriserede inkassobureauer og advokater. Indholdet her er generel information og ikke juridisk rådgivning.

Del denne artikel:
Gode råd

Inkassovarsel: Skabelon og eksempel du kan bruge

Her er en skabelon til et inkassovarsel, der lever op til inkassolovens § 10, med forklaring af hvert punkt, så du kan tilpasse den til din egen virksomhed.

Læs mere arrow_forward
Gode råd

Rykkerbrev skabelon: Tre rykkere, der virker

Tre færdige skabeloner til betalingspåmindelse, rykker og sidste rykker, med de regler for gebyrer og frister, du skal overholde efter renteloven.

Læs mere arrow_forward
Gode råd

Psykologien bag rykkerbrevet: Sådan formulerer du dig rigtigt

Få styr på kunsten at skrive rykkerbreve, der virker. Lær hvordan sprogbrug, tone og timing påvirker betalingsviljen: inden for rammerne af inkassoloven og renteloven.

Læs mere arrow_forward