Inkasso mod privatpersoner og virksomheder: Forskellene
Reglerne for rykkere og inkasso er ikke de samme, når skyldneren er en forbruger, som når det er en virksomhed. Her er de vigtigste forskelle, du skal kende.
Hvorfor er der forskel?
Dansk ret beskytter forbrugere mere end virksomheder. Det gælder også, når en regning ikke bliver betalt. Mange regler er de samme, men der er vigtige forskelle i, hvad du må kræve, hvad du kan aftale, og hvem der hæfter. Kender du ikke forskellene, risikerer du at kræve gebyrer, du ikke har ret til, og at kravet bliver bestridt.
Det, der gælder for alle
- Inkassovarsel: Før sagen sendes til inkasso, skal skyldneren have et påkrav med alle nødvendige oplysninger og en frist på mindst 10 dage (inkassolovens § 10).
- Rykkergebyr: Højst 100 kr. pr. rykker, højst 3 rykkere og mindst 10 dage imellem (rentelovens § 9 b).
- Morarente: Referencesatsen plus 8 procentpoint om året (rentelovens § 5); samme tillæg for forbrugere og virksomheder.
- Inkassoomkostninger: Lofter efter bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger.
- Betalingspåkrav: Kan bruges for ubestridte krav op til 100.000 kr., uanset om skyldneren er forbruger eller virksomhed.
Når skyldneren er en forbruger
- Ingen kompensation på 310 kr.: Det faste kompensationsbeløb gælder kun mellem erhvervsdrivende.
- Begrænset aftalefrihed: Rentelovens regler kan ikke fraviges til skade for forbrugeren (rentelovens § 7). Du kan altså ikke aftale en højere rente eller strengere vilkår end loven.
- Afdragsordninger: Tilbyder du en forbruger at betale i rater med renter eller gebyrer, kan aftalen være omfattet af kreditaftaleloven med særlige krav. Læs mere om afdragsordninger.
- Tilsyn: Forbrugerombudsmanden håndhæver reglerne om god inkassoskik og påkrav og kan gribe ind over for overtrædelser.
- Tvister: Uenighed om et forbrugerkøb kan i mange tilfælde behandles af et klagenævn, fx Forbrugerklagenævnet.
- Personoplysninger: Oplysninger om en privatpersons gæld er personoplysninger, og du skal behandle dem efter databeskyttelsesreglerne.
Eksperttip: Tjek kundetypen, før du rykker
Marker i dit regnskabsprogram, om kunden er forbruger eller virksomhed. Så kan rykkerne automatisk tage kompensationsbeløbet med over for erhvervskunder, og udelade det over for forbrugere.
Når skyldneren er en virksomhed
- Kompensation: Du kan kræve et fast kompensationsbeløb på 310 kr. ved forsinket betaling (rentelovens § 9 a).
- Aftalefrihed: Virksomheder kan i højere grad aftale egne vilkår, fx en anden rente, så længe aftalen er klar og ikke urimelig.
- Betalingsfrister: Betalingsfrister på mere end 30 dage kræver, at du som kreditor udtrykkeligt har accepteret dem (rentelovens § 3 a).
- Reklamation: En erhvervskunde skal som udgangspunkt reklamere over mangler uden ugrundet ophold.
Hvem hæfter for gælden?
Det er afgørende at vide, hvem du egentlig har et krav mod:
- Enkeltmandsvirksomhed: Ejeren hæfter personligt for virksomhedens gæld.
- Selskaber (ApS og A/S): Det er som udgangspunkt kun selskabet, der hæfter. Går selskabet konkurs, kan du normalt ikke kræve pengene af ejeren, medmindre ejeren har stillet personlig kaution.
- Interessentskaber (I/S): Interessenterne hæfter som udgangspunkt personligt og solidarisk.
Du kan se virksomhedsformen i CVR-registret. Læs, hvordan du tjekker en virksomhed i CVR.
Eksperttip: Bed om kaution ved store kreditter til selskaber
Giver du stor kredit til et mindre ApS, så overvej at bede ejeren om en personlig kaution. Uden den kan du stå med et tabt krav, hvis selskabet går konkurs.
Når skyldneren ikke kan betale
Kan en virksomhed ikke betale, kan det ende i rekonstruktion eller konkurs. En privatperson kan i stedet søge om gældssanering i skifteretten, hvor gælden kan blive nedsat eller bortfalde.
Kom i gang
Gennemgå dine rykkerskabeloner, så de skelner mellem forbrugere og virksomheder, og tjek, hvem der hæfter, før du giver kredit. Via InkassoHurtig kan du indhente uforpligtende tilbud fra politiautoriserede inkassobureauer og advokater. Indholdet her er generel information og ikke juridisk rådgivning.