Ejendomsforbehold: Hvornår virker det, og hvornår ikke?
Et ejendomsforbehold kan give dig ret til at tage varen tilbage, hvis kunden ikke betaler. Men det skal aftales rigtigt, og i mange situationer bortfalder det. Her er reglerne.
Hvad er et ejendomsforbehold?
Ved et ejendomsforbehold aftaler sælger og køber, at sælgeren beholder ejendomsretten til varen, indtil den er betalt fuldt ud. Betaler køberen ikke, kan sælgeren tage varen tilbage, også hvis køberen går konkurs. Ejendomsforbeholdet er derfor en af de få måder, hvorpå en leverandør kan sikre sig mod tab uden at kræve forudbetaling eller en garanti.
Men forbeholdet virker kun, hvis det er aftalt korrekt, og kun så længe varen findes i den form, den blev leveret i.
Betingelserne i kreditaftaleloven
Reglerne om ejendomsforbehold står i kreditaftalelovens § 34. Et ejendomsforbehold er kun gyldigt, hvis:
- det er aftalt senest ved overgivelsen af varen: et forbehold, der først nævnes på fakturaen efter leveringen, er for sent
- det samlede beløb, køberen skal betale, overstiger 2.000 kr.
- kreditten ikke er en kredit med variabelt kreditmaksimum, fx en kontokredit
- ved forbrugerkøb: sælgeren har modtaget mindst 20 % af kontantprisen senest ved overgivelsen
Ved erhvervskøb gælder kravet om udbetaling på 20 % efter Skatteministeriets juridiske vejledning ikke, mens de øvrige betingelser fortsat skal være opfyldt.
Eksperttip: Skriv forbeholdet ind før levering
Indsæt ejendomsforbeholdet i dine salgs- og leveringsbetingelser og i ordrebekræftelsen, så kunden har accepteret det, før varen leveres. Et forbehold, der først står på fakturaen, er ikke aftalt rettidigt.
Biler og andre køretøjer
Tager du ejendomsforbehold i en bil eller et andet registreret køretøj, skal forbeholdet tinglyses i Bilbogen for at være beskyttet over for køberens kreditorer og over for en ny køber.
Hvornår bortfalder forbeholdet?
Et ejendomsforbehold giver kun ret til den konkrete vare. Det bortfalder typisk, når varen ikke længere findes i sin oprindelige form eller ikke længere tilhører køberen:
- Videresalg: Sælger køberen varen videre til en tredjemand, der ikke kendte til forbeholdet, mister du som udgangspunkt retten til varen. Forbeholdet giver heller ikke automatisk ret til køberens betaling fra den nye køber.
- Forarbejdning og sammenblanding: Bliver varen forarbejdet, eller blandes den sammen med andre varer, så den ikke kan udskilles, bortfalder forbeholdet typisk.
- Indbygning i fast ejendom: Materialer, der bygges ind i en bygning, bliver normalt en del af ejendommen. Derfor beskytter et ejendomsforbehold sjældent leverandører i byggebranchen.
- Ingen identifikation: Kan du ikke dokumentere, hvilke varer på kundens lager der er dine, er forbeholdet svært at håndhæve.
Hvad gør du, når kunden ikke betaler?
Har du et gyldigt ejendomsforbehold, og misligholder kunden aftalen, kan du kræve varen tilbage. Over for forbrugere gælder der særlige regler om tilbagetagelse og opgør, som skal følges. Nægter køberen at udlevere varen, kan du bede fogedretten om hjælp.
Går kunden konkurs, eller kommer den under rekonstruktion, så kontakt kurator eller rekonstruktøren hurtigt og dokumentér, hvilke varer der er omfattet af forbeholdet.
Eksperttip: Mærk og registrér varerne
Gem serienumre, varenumre og leveringssedler, så du kan dokumentere præcis hvilke varer, der er dine. Det gør det langt lettere at håndhæve forbeholdet, hvis det bliver nødvendigt.
Alternativer til ejendomsforbehold
- Forudbetaling eller delbetaling ved levering
- Bankgaranti eller kaution
- Kreditforsikring
- Systematisk kreditvurdering og kreditgrænser
Kom i gang
Et ejendomsforbehold er en god og billig beskyttelse ved salg af identificerbare varer, der ikke videresælges eller forarbejdes med det samme. Gennemgå dine salgsbetingelser, og få dem evt. tjekket af en advokat. Via InkassoHurtig kan du indhente uforpligtende tilbud fra politiautoriserede inkassobureauer og advokater. Indholdet her er generel information og ikke juridisk rådgivning.