Lovgivning timer 4 min. læsning

Betalingspåkrav: Den hurtige vej til tvangsfuldbyrdelse

Et betalingspåkrav kan give dig et tvangsgrundlag uden en egentlig retssag. Lær betingelserne, processen og omkostningerne, og hvornår det ikke er den rigtige vej.

calendar_today 19. maj 2026 update Opdateret 2. november 2026 timer 4 min. læsning
En forretningskvinde der underskriver et dokument om gældsinddrivelse, med fokus på hænderne der holder en kuglepen og papirer, kontoromgivelser medstemning, professionel og tillidsvækkende atmosfære

Hvad er et betalingspåkrav?

Et betalingspåkrav er en forenklet procedure i fogedretten, hvor du kan få et tvangsgrundlag for et ubestridt pengekrav uden at føre en almindelig retssag. Reglerne står i retsplejelovens kapitel 44 a. Gør skyldneren ikke indsigelse, forsyner fogedretten betalingspåkravet med en påtegning, så det får samme virkning som en dom. Herefter kan du bede fogedretten om at foretage udlæg i skyldnerens aktiver.

Det er et af de mest effektive værktøjer, en dansk virksomhed har, når en kunde hverken betaler eller reagerer på rykkere.

Betingelser for at bruge betalingspåkrav

  • Pengekrav på højst 100.000 kr. Beløbsgrænsen gælder hovedstolen: renter og omkostninger medregnes ikke.
  • Kravet forventes ikke bestridt. Proceduren er beregnet til krav, hvor du ikke forventer, at skyldneren har indsigelser eller modkrav.
  • Kravet skal være forfaldent, og skyldneren skal forinden have modtaget påkrav om betaling. I praksis er det dit inkassovarsel efter inkassolovens § 10 med en frist på mindst 10 dage.
  • Brug den officielle blanket, som indgives digitalt via domstolenes portal minretssag.dk.

Er kravet større end 100.000 kr., eller forventer du indsigelser, skal du i stedet anlægge en almindelig retssag.

Eksperttip: Få dokumentationen på plads først

Saml faktura, eventuel aftale eller ordrebekræftelse, rykkere og dit inkassovarsel, før du indgiver betalingspåkravet. Du skal kunne oplyse, hvad kravet vedrører, hvornår det forfaldt, og hvornår påkravet blev sendt. Fejl eller mangler kan føre til, at fogedretten afviser betalingspåkravet.

Processen trin for trin

Trin 1: Påkrav til skyldneren

Send et påkrav med alle nødvendige oplysninger om kravet og en frist på mindst 10 dage. Betales der ikke, kan du gå videre.

Trin 2: Indgiv betalingspåkravet

Udfyld betalingspåkravet på minretssag.dk og betal retsafgiften. Fogedretten kontrollerer, at betingelserne er opfyldt.

Trin 3: Forkyndelse og indsigelsesfrist

Fogedretten sørger for, at betalingspåkravet forkyndes for skyldneren. Skyldneren har herefter 14 dage fra forkyndelsen til at gøre skriftlig indsigelse.

Trin 4: Påtegning eller retssag

Kommer der ingen indsigelse, påtegner fogedretten betalingspåkravet, så det har virkning som en dom. Både du og skyldneren får besked. Gør skyldneren indsigelse, kan sagen efter din anmodning overgå til behandling som en almindelig retssag.

Trin 5: Udlæg

Med det påtegnede betalingspåkrav som tvangsgrundlag kan du bede fogedretten om at foretage udlæg, fx i bankindeståender, køretøjer eller andre aktiver.

Omkostninger og tidsforbrug

Retsafgiften for et betalingspåkrav er 750 kr., uanset kravets størrelse. Der kan komme yderligere afgifter, hvis du senere beder fogedretten om at foretage udlæg. Bruger du et inkassobureau eller en advokat, kommer deres honorar oveni: en del af omkostningerne kan som udgangspunkt kræves betalt af skyldneren.

Hvor hurtigt det går, afhænger især af, hvor let skyldneren er at forkynde for, og om der kommer indsigelse. Er skyldneren passiv, er betalingspåkrav typisk væsentligt hurtigere end en almindelig retssag.

Eksperttip: Husk renten

Du kan kræve morarente efter rentelovens § 5 (referencesatsen plus 8 procentpoint) fra forfaldsdagen. Angiv tydeligt rentesats og periode i betalingspåkravet, så fogedretten og skyldneren kan se, hvordan beløbet er opgjort. Tjek den aktuelle referencesats hos Nationalbanken.

Hvornår er betalingspåkrav ikke den rigtige vej?

  • Når skyldneren har eller må forventes at have indsigelser mod kravet, fx om mangler ved varen eller ydelsen
  • Når kravet overstiger 100.000 kr.
  • Når skyldneren er under konkurs eller rekonstruktion, så skal du i stedet anmelde dit krav til kurator eller rekonstruktør og følge de regler, der gælder for boet

Undgå de typiske fejl

  • Manglende påkrav: Sørg for, at skyldneren har fået et korrekt inkassovarsel med mindst 10 dages frist, før du indgiver betalingspåkravet
  • Forkert adresse: Tjek skyldnerens adresse i CVR-registret eller folkeregistret, så forkyndelsen ikke trækker ud
  • Uklar opgørelse: Specificér hovedstol, renter og gebyrer hver for sig
  • Bestridte krav: Brug ikke proceduren, hvis du ved, at kunden er uenig i kravet

Kom i gang

Et betalingspåkrav kan være den hurtigste vej til dine penge, når kravet er klart og skyldneren passiv. Det kræver dog omhyggelig forberedelse. Vil du have hjælp, kan du via InkassoHurtig indhente uforpligtende tilbud fra politiautoriserede inkassobureauer og advokater, der kan håndtere hele forløbet. Indholdet her er generel information og ikke juridisk rådgivning.

Del denne artikel:
Lovgivning

Ejendomsforbehold: Hvornår virker det, og hvornår ikke?

Et ejendomsforbehold kan give dig ret til at tage varen tilbage, hvis kunden ikke betaler. Men det skal aftales rigtigt, og i mange situationer bortfalder det. Her er reglerne.

Læs mere arrow_forward
Lovgivning

Inkasso mod privatpersoner og virksomheder: Forskellene

Reglerne for rykkere og inkasso er ikke de samme, når skyldneren er en forbruger, som når det er en virksomhed. Her er de vigtigste forskelle, du skal kende.

Læs mere arrow_forward
Lovgivning

Renteloven: Morarente og procesrente for erhvervsdrivende

Hvordan beregnes morarente og procesrente korrekt efter renteloven? Få styr på referencesatsen, hvornår renten begynder at løbe, og hvordan du undgår fejl i dine krav.

Læs mere arrow_forward