Inkassovarslets indhold og krav efter inkassolovens § 10
Før du kan sende en sag til inkasso, skal skyldneren have modtaget et korrekt inkassovarsel. Her er kravene i inkassolovens § 10, og de fejl, der kan koste dig retten til at kræve omkostninger.
Hvad er et inkassovarsel?
Et inkassovarsel, i loven kaldet en påkravsskrivelse, er det brev, skyldneren skal have modtaget, før der må tages yderligere skridt til at inddrive en forfalden fordring. Kravet står i inkassolovens § 10, og det gælder uanset om du selv inddriver kravet, eller om du overlader det til et inkassobureau eller en advokat.
I praksis sendes inkassovarslet ofte som den sidste rykker. Det afgørende er ikke, hvad brevet kaldes, men at det opfylder lovens krav. Gør det ikke det, kan du risikere, at skyldneren ikke skal betale de inkassoomkostninger, du senere opkræver.
Hvad siger inkassolovens § 10?
Bestemmelsen indeholder tre hovedkrav:
- Påkrav før inddrivelse: Før der over for skyldneren iværksættes andre foranstaltninger til inddrivelse af en fordring, skal der være sendt en påkravsskrivelse, og fristen i den skal være udløbet (§ 10, stk. 1).
- Tydelige oplysninger: Påkravsskrivelsen skal tydeligt angive alle oplysninger, der er nødvendige for, at skyldneren kan bedømme fordringen (§ 10, stk. 2).
- Frist på mindst 10 dage: Skrivelsen skal angive en frist, inden for hvilken skyldneren kan betale uden at blive påført yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen (§ 10, stk. 3).
Loven indeholder ikke en udtømmende tjekliste. Kravet er, at skyldneren skal kunne forstå, hvad der kræves betalt og hvorfor.
Det bør inkassovarslet indeholde
For at leve op til kravet om tydelige oplysninger bør inkassovarslet som minimum indeholde:
- Hvem kravet kommer fra (kreditors navn og kontaktoplysninger)
- Hvad kravet vedrører (fx fakturanummer, fakturadato og hvad der er leveret)
- Hovedstolen og en specifikation af eventuelle renter og gebyrer, der allerede er tilskrevet
- En konkret betalingsfrist på mindst 10 dage fra afsendelsen
- En klar advarsel om, at sagen vil blive sendt til inkasso, og at der vil påløbe yderligere omkostninger, hvis der ikke betales inden fristen
- Hvordan og hvortil der kan betales
Forbrugerombudsmanden, der håndhæver reglerne om god inkassoskik og påkrav, har lagt vægt på, at varslet om inkassoomkostninger skal fremgå tydeligt af selve skrivelsen, ikke kun af et bilag eller dine generelle betingelser.
Eksperttip: Dokumentér, at varslet er sendt
Fristen regnes fra afsendelsen, så du skal kunne dokumentere, hvornår og hvordan varslet blev sendt. Gem en kopi af brevet og en kvittering, fx fra e-mail, e-Boks eller post. Bestrider skyldneren senere at have fået varslet, er det din dokumentation, der tæller.
Rykkergebyrer og inkassoomkostninger
Gebyrer i forbindelse med rykkere og inkasso er reguleret i renteloven:
- Rykkergebyr: Højst 100 kr. pr. rykkerskrivelse, højst for 3 skrivelser, og der skal være mindst 10 dage mellem de rykkere, du kræver gebyr for (renteloven § 9 b).
- Kompensationsbeløb mellem virksomheder: Er skyldneren også erhvervsdrivende, kan du kræve et fast kompensationsbeløb på 310 kr. ved forsinket betaling (renteloven § 9 a). Det gælder ikke over for forbrugere.
- Inkassoomkostninger: Overgives sagen til et inkassobureau eller en advokat, må skyldneren højst pålægges de beløb, der er fastsat i bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger. For krav, der er opstået efter 1. juli 2024, er loftet fx 500 kr. ekskl. moms for fordringer op til 1.000 kr. og 2.700 kr. ekskl. moms for fordringer mellem 25.001 og 50.000 kr.
Det er en betingelse for at kunne kræve inkassoomkostninger, at skyldneren forinden har fået et korrekt påkrav med en frist på mindst 10 dage og en advarsel om, at der vil komme yderligere omkostninger.
Eksperttip: Brug en gennemtestet skabelon
De fleste fejl i inkassovarsler handler om manglende oplysninger eller en for kort frist. Brug en fast skabelon (mange regnskabsprogrammer har en indbygget rykkerfunktion) og tjek den mod reglerne i inkassolovens § 10 og rentelovens § 9 b, før du tager den i brug.
Konsekvenser af et mangelfuldt varsel
Hvis inkassovarslet ikke opfylder kravene, eller hvis fristen ikke er udløbet, før sagen sendes videre, risikerer du:
- at skyldneren ikke skal betale inkassoomkostningerne
- at du skal sende et nyt varsel med en ny frist på mindst 10 dage, så inddrivelsen forsinkes
- at Forbrugerombudsmanden griber ind, hvis du systematisk overtræder reglerne over for forbrugere
Selve kravet bortfalder ikke, fordi varslet er mangelfuldt, men det bliver dyrere og langsommere at inddrive det.
Et praktisk eksempel
Din virksomhed har leveret en ydelse til en erhvervskunde med forfald den 1. marts. Fakturaen er ikke betalt. Den 5. marts sender du en rykker (100 kr.), og den 16. marts sender du et inkassovarsel med betalingsfrist den 26. marts, altså 10 dage efter afsendelsen. Varslet angiver fakturanummer, hovedstol, rykkergebyr, morarente fra forfaldsdagen, kompensationsbeløbet på 310 kr. og en tydelig advarsel om, at sagen sendes til inkasso med yderligere omkostninger, hvis der ikke betales.
Betaler kunden ikke inden den 26. marts, kan sagen herefter overgives til et inkassobureau eller en advokat.
Kom godt i gang
Et korrekt inkassovarsel er fundamentet for al videre inddrivelse. Gennemgå din nuværende rykkerskabelon, sørg for at fristen altid er mindst 10 dage fra afsendelsen, og gem dokumentation for alt, du sender.
Har du brug for hjælp til at inddrive et krav, kan du via InkassoHurtig indhente uforpligtende tilbud fra politiautoriserede inkassobureauer og advokater. Indholdet her er generel information og ikke juridisk rådgivning.